fbpx

HVAD ER FØLELSESFORLØSENDE TERAPI ?

FØLELSESFORLØSENDE TERAPI

EFT (emotionel friheds teknik)/ TFT (tankefelt terapi) eller TAPPING, kalder jeg under et følelsesforløsende terapi. Når vi arbejder med følelsesforløsende terapi fokuserer vi på en problematik ad gangen. Følelsesforløsende terapi er specielt effektivt når man er så konkret som mulig. Jo mere man kan fokusere på sin problematik jo bedre og jo hurtigere kan man forløse den. Biologisk traumeterapi forløser også følelser, men har nogle mere avancerede teknikker, der kan forløse mere komplekse problematikker.

HVORDAN FOREGÅR TERAPIEN

Under den indledende samtale, afklarer vi hvilken problematik du ønsker at arbejde med. Herefter er der ikke nødvendigvis ret meget tale i sessionen. Du behøver altså ikke at tale om det traumatiske igen og igen. Du skal ikke nødvendigvis analysere det og du behøver ikke at forstå det. Hvis problematikken er uklar, forsøger vi at finde den i løbet af sessionen, og der vil derfor være mere samtale og spørgsmål undervejs.

Min opgave er at få dig til at fokusere så meget som muligt på din problematik, samtidig med at jeg banker blidt på nogle meridianpunkter. Følelsesforløsende terapi henvender sig til følehjernen, og ikke tænkehjernen. Det handler ikke om at intellektualisere og ”forklare” problemet. Modsat mange andre terapiformer skal vi ikke tale om problemet, men kontakte det via kroppen. Mange mennesker oplever det ret befriende, ikke at skulle italesætte problematikken igen og igen og igen.

HVAD ER TERAPIEN EFFEKTIV OVERFOR

Følelsesforløsende terapi er effektiv overfor mange typer ubehag. Det kan bruges ved negative overbevisninger, allergier, frygt for forskellige ting. Eksamens angst, præstationsangst, kroniske smerter. Egentlig kan man forsimplet sige, at følelsesforløsende terapi kan dæmpe eller fjerne den følelsesmæssige kobling til mange ting. Er man eksempelvis allergisk overfor æbler, kan følelsesforløsende terapi i mange tilfælde dæmpe eller fjerne koblingen mellem æbler og ubehag (allergi). Har man en frygt for at køre i elevator, kan terapien i mange tilfælde dæmpe eller fjerne denne frygt. Har man smerter i en skulder, kan terapien i mange tilfælde dæmpe eller fjerne smerterne. Alene ved at arbejde med opfattelsen af ubehaget, smerterne, kan opfattelsen ændre sig markant. Og ofte er det en permanent dæmpning eller fjernelse, det kommer altså ikke igen efter nogle måneder.

UNDERVEJS I TERAPIEN

Under sessionen banker jeg blidt på nogle meridianpunkter på overkroppen, i ansigtet og på fingrene. Foregår terapien online, eller hvis du foretrækker det, så banker du selv.  Du skal indimellem gentage nogle fokussætninger som vi i fællesskab finder frem til.

Følelsesforløsende terapi kan følelsesmæssigt opleves ret voldsomt i kortere tid, oftest fra et par minutter til 10 minutter. Det kan opleves meget intenst, som om man oplever situationen / problematikken på ny. Lige indtil følelsesforløsningen opstår og du oplever ro, fred og afslappethed i din krop. Jeg kan hjælpe dig videre i din proces, og du kan kontakte mig lige her.

 

Tapping. Følelsesforløsende terapi.

REAKTIVERING AF GAMLE TRAUMER

Nogle mennesker spørger om ikke jeg er bange for at reaktivere et gammelt traume. Nej jeg er ikke bange for det, for det er faktisk det vi gør med følelsesforløsende terapi. Vi reaktiverer gamle traumer/problematikker, for at kunne forløse dem. Ellers kan vi ikke forløse dem. Vi kan ikke tale til dem, og få dem til at falde til ro. Vi kan tale om dem, og finde strategier til at forholde os til dem og undgå dem, men vi kan ikke forløse dem, uden at kontakte dem.

Vi aktiverer den kropslige respons, de fysisk følte fornemmelser, da det er her vi forløser traumer. Det er meget sjældent, at ubehaget ved et reaktiveret traume, ikke er mindre ved sessionens afslutning, end ved sessionens begyndelse.

ROLIG, FREDFYLDT OG LET

Hele filosofien omkring Følelsesforløsende terapi er, at du skal have det væsentligt bedre efter session, end da du kom. Efter terapien kan du forvente at være rolig i hoved, fredfyldt i hjertet og let i kroppen. Det kan du, fordi noget af den lagrede og fastspændte energi er frigivet fra kroppen, og det giver ro og lethed. Jeg kan ikke garantere at det altid sker, men det er min erfaring at det oftest sker.

terapi. roligt nervesystem

OG SÅ LIGE LIDT EXTRA TIL SIDST

Meridianpunkterne og meridianbanerne er brugt i mere end 5000 år og er gammel kinesisk lærdom. Det er samme tilgang der bruges i blandt andet EMDR, zoneterapi og kinesiologi. En af mine kollegaer har skrevet en artikel om hvordan hun kombinerer følelsesforløsende terapi med hypnoterapi.

TFT og EFT er godkendt som evidensbaseret metode i USA. Amerikaneren Dawson Church, har viet sit liv til udbredelses af EFT / TFT. Han har hjemmesiden eftuniverse.com, og udgivet bogen Dine geniale gener, om epigenetik. Bogen beskriver mange års videnskabelige undersøgelser på et sprog der er forståeligt for almindelige mennesker. Teknikken kaldes klinisk EFT, da den er videnskabeligt dokumenteret.