Der kører en masse programmer i vores krop, som enten er biologiske og/eller bygget op af tidligere oplevelser og overbevisninger. De programmer styrer en stor del af vores adfærd. Det er de programmer vi arbejder med, når vi arbejder med følelsesforløsende terapi og Biologisk traumeterapi.

Hvis du interesserer dig for teorien bag terapien, så forsøger jeg så kort som muligt at beskrive, hvordan det hænger sammen herunder. Det er ment som uddybende information. Det er ikke noget du behøver hverken at læse, vide, forstå eller interessere dig for, for at få udbytte af terapien.

VORES TREDELTE HJERNE

Vores tredelte hjerne består af;

Krops/krybdyr-/reptil-/ urhjerne, som kommunikerer via sansninger
Limbiske-/ emotionelle-/følehjerne som kommunikerer via følelser
Neocortex/nye- / rationelle/ kognitive/ tænkehjerne som kommunikerer via tankeprocesser.

Kropshjernen arbejder altid i ”nuét”. Reaktivering af gamle traumer vil derfor virke som nye traumer. Derfor reagerer vi med frygt, angst, afmagt, hjælpeløshed osv.

Billedet illustrerer Paul McLeans teori om den treenige hjerne. Det er også denne teori der er forsket og videreudviklet til det man kalder ”det neuroaffektive”.  Der er nogenlunde enighed om, at den i overordnede træk beskriver hvordan vores hjerne fungerer. Jeg mener derfor det er validt at bruge den som forklaringsmodel. Det vigtigste er at forstå rækkefølgen af reaktioner. Hvad der sker hvornår og hvad styrer hvad. Og hvorfor det giver mening at forstå det. Jeg skal prøve at gøre det så kort som muligt, men så det forhåbentlig giver mening.

HJERNERNES FUNKTION

I stedet for reptil, limbisk og neocortex, vælger Jeg at bruge betegnelserne krops-, føle- og tænkehjerne. Dette fordi det umiddelbart kan forstås, og relaterer direkte til hjernernes funktion.

Hjernerne reagerer altid i en specifik rækkefølge når vi oplever noget. Hvis vi forestiller os, at et mindre barn, åbner en dør, og et andet barn forskrækker det, så starter der en række reaktioner.

1) Barnet ser, eller hører, det andet barn og kropshjernen frembringer med det samme en refleksagtig reaktion. Denne reaktion kalder jeg en Fysisk Følt Fornemmelse. En impuls, en sitren, en bølge, en kilden, en vibrereren eller lignende, et eller andet sted i kroppen.

2) Kæmp, flygt eller frys aktiveres herefter. Alt efter hvor kraftigt aktiveringen er, dæmper den biologiske proces de nedenstående 2 processer. Det resulterer i, at vi får svært ved at tænke og handle. Læs mere om dette længere nede.

3) Et par millisekunder efter, tolker følehjernen på sansningen og frembringer en følelse. Hvis nu Barnet ikke ved, at der er et andet barn bag døren, bliver sansningen måske oversat til frygt, ubehag eller skræk. Her har barnets alder og oplevelse af situationen selvfølgelig en stor betydning. Hvis barnet derimod ved, at der står en kammerat bag døren, er oversættelsen måske glæde eller den sjove frygt. Det er den subjektive oplevelse der bestemmer påvirkningen.

4) Det sidste der kommer i spil er faktisk vores tænkehjerne. Tænkehjernen kommer nu med en mulig tolkning og forsøger at hjælpe med at forklare. Tænkehjernen oversætter den refleksagtige reaktion, der er videre tolket til en følelse.

DE UNDERLIGGENDE BIOLOGISKE PROGRAMMER

De fleste af os forestiller os nok, at det er tænkehjerne der kommer først, og det er den der starter med at analysere situationen. Vi er så vant til, at tolke og forsøge at forstå alt der sker omkring os. Vi er vant til, at det er tænkehjernen der styrer det meste i vores liv. Men der kører en masse biologiske programmer nedenunder, som i virkeligheden er dem der styrer os langt hen ad vejen. Og det er dem vi arbejder med, når vi arbejder med følelsesforløsende terapi. Vi leder altid efter de fysisk følte fornemmelser, fordi det er den første reaktion i kroppen. Inden det bliver en følelse, og inden det bliver tolket til ubehag eller frygt.

SÅDAN FUNGERER DET I PRAKSIS

Herunder bliver det uddybet lidt mere.

Kropshjernen arbejder altid i ”nuét”. Det betyder, at hvis du som 2-årig så en edderkop, så reagerede din krop med nogle fysisk følte fornemmelse. Disse blev først oversat til frygt. Herefter tolket til ”jeg er bange, jeg dør”. Når du nu er 35 år og ser en edderkop, så skaber kroppen de samme fysisk følte fornemmelser, fordi det er en biologisk proces. De biologiske processer kender ikke forskel på om du er 2 år eller 35 år. Selvom du rent kognitivt ved, at du er stor og voksen og edderkoppen ikke kan gøre dig noget, så kører det biologiske program helt automatisk, uden at vi er klar over det. Indtil vi om programmerer det. Derfor vil reaktivering af gamle traumer virke som nye traumer, indtil vi om koder dem og tager energien ud. Herefter kan de ikke længere blive aktiveret, og bliver parkeret som oplevelser eller minder.

Når vi i en konkret situation oplever noget ubehageligt, så starter der helt automatisk en række fysiologiske reaktioner i kroppen. Vores gamle kropshjerne tager over og styrer processerne. Fordi vores hjerne er konstrueret til, programmeret til, ALTID at prioritere overlevelse! Alle begivenheder og overraskelser, gode som dårlige vurderes af kropshjernen, som sætter sansninger; fysisk følte fornemmelser, i gang i kroppen.     

KÆMP, FLYGT ELLER FRYS

Inden de ovenfor beskrevne trin 3 og 4 forløber, er amygdala aktiveret. Kæmp, flygt eller frys programmet kører nu på højtryk. Den programmeret prioritet i kroppen er altid kamp eller flugt. Når og hvis dette ikke er muligt, er kroppens eneste udvej at ”fryse”.  Børn er oftest udsat for ”frys responsen”(chok), da de oftest ikke er i stand til at kæmpe eller flygte. Derfor har børn også langt større sandsynlig og risiko for at blive traumatiserede i en lang række (dagligdags)begivenheder (Kilde: P. Levine). Hvis amygdala er meget aktiveret, overtager den fuldstændig styringen og tænkehjernen sættes ud af funktion, eller kører meget langsomt. Vi kan altså ikke tænke klart og vi kan ikke overskue og tolke situationen. Vi er fuldstændig styret af kroppens biologiske forsvarssystem, som har til formål at hjælpe os til at overleve.

FRYS / CHOK TILSTANDEN

Frys/chok tilstanden er den tilstand der kan give os traumer. Kroppen har besluttet at faren er for stor til at vi kan kæmpe, og vi har ikke mulighed for at flygte. Eneste mulighed er derfor at fryse, blive ubevægelige, i chok. Selvom vi er fastfrosset/ i chok/ handlingslammede kører kroppens forsvarsmekanismer på højtryk i nervesystemet. Når vi er i chok er vi blege, øjnene er tomme, tidsfornemmelsen går i stå. Samtidig med at vi føler os hjælpeløse, har kroppen produceret en enorm mængde energi, som venter på at blive forløst/ brugt til at fuldende den handling (kamp/flugt) som er i gang sat. Når denne mængde energi ikke bliver brugt op (til at løbe eller slås), så optages den i kroppen. Det er denne energi, der sættes sig et eller andet sted i vores nervesystem og kan aktiveres af triggere igen og igen og igen hele livet igennem.

NÅR FORLØSNINGEN OPSTÅR BLIVER VI ROLIGE

Når vi med følelsesforløsende terapi forløser, og frigiver, den ophobede energi fra nervesystemet, vil den ubehagelige situation selvfølgelig altid have fundet sted. Når vi efter forløsningen tænker tilbage på situationen, kan den også stadig huskes som ubehagelig. Måske endda skræmmende, frygtelig eller hvad der beskriver den bedst. Dog slet ikke med samme ubehag og intensitet som før. Vigtigst af alt er, at vi ikke længere i samme omfang bliver trigget/ genaktiverer følelsen, når vi møder oplevelser, der på en eller anden måde minder os om det der ENGANG SKETE. Energien sidder ikke længere fast i nervesystemet. Det aktiveres ikke længere igen og igen. Vi er frie til at nyde og leve livet i afslappet tilstand. Tilstanden jeg kalder rolig, fredfyldt og let.

Peter Levine beskriver meget mere om dette i sin fantastiske bog traumer set med barnets øjne, som jeg varmt anbefaler, især hvis du har børn.