GAVEN TIL DIG
Al udvikling starter med at vi tager en beslutning. En beslutning om at skabe forandring, en beslutning om at ændre på det der er. Det betyder at vi må starte med at kigge på vores vaner og mønstre. Kigge på vores overbevisninger og ”sandheder”. Spørge os selv om vi virkelig mener det vi siger, og om vi virkelig kan stå inde for det vi gør, de handlinger vi foretager os. Det at virkelig tage beslutningen, og virkelig at mene det, er det første, største og sværeste skridt.
Vi kan tænke på at fortage ændringer utrolig mange gange. Af ren rutine så gør vi alligevel bare det vi plejer, og glemmer det vi lige havde aftalt med os selv. Det gælder alt lige fra slankekure, til at finde sig i at blive talt grimt til, eller tale grimt til sig selv. Stoppe med at ryge eller spise flere grøntsager. Lytte til sin intuition, passe på sin krop og helbred, skifte karriere osv osv. Intentionerne er mange og gode, men hold nu op hvor er det svært at holde fast i det.
EN KONTRAKT DER KAN ÆNDRE DIT LIV
Derfor er det første jeg vil dele med dig, et tilbud om at lave en kontrakt med dig selv. En kontrakt hvor du tager 100% ansvar for dit eget liv! Kontrakten er selvfølgelig symbolsk men kan have en meget kraftig effekt, som den havde for mig.
Den førte til en masse forandringer i mit liv, både arbejdsmæssigt og helbredsmæssigt. Du kan selvfølgelig vælge at offentliggøre den? Det er forskelligt hvilke virkemidler der er mest effektive for den enkelte. Du kan også bare skrive den under for og med dig selv, og have den liggende i en skuffe. Det vigtigste er, at du læser den rigtig mange gange, og jeg anbefaler at du laver din egen version. Selvom ordlyden måske er den samme, så anbefaler jeg at du selv skriver din egen kontrakt. Enten elektronisk (og printer den ud) eller i hånden, så du får ejerskab over hvert enkelt ord i kontrakten.
AT TAGE SIG SELV SERIØST
Det er vigtigt at du virkelig forstår hvad der står. At du virkelig mener det der står og du virkelig ønsker at efterleve det der står. Hvis du gør det, så er det min klare overbevisning at udviklingen er sat i gang og en forandring vil ske!
Du falder højest sandsynligt i nogle gange, og kommer til at køre på rutinen. Men det at du har taget stilling til, at det er DIG der har ansvaret for ALT i dit liv, det er kraftfuldt, og giver dig styringen. Og ansvaret!! Du tager dig selv seriøst. Når du fremadrettet finder dig i at blive talt grimt til, taler grimt til dig selv, glemmer grøntsagerne og motionen, bliver i de dårlige arbejdsforhold og den uudholdelige chef….. Ja så har du jo selv ansvaret for det. Du har skrevet under på, at det kun er dig selv der er ansvarlig for at ændre på omstændigheder i DIT liv.
Nedenfor er en inspiration til DIN KONTRAKT
EN BOG DER KAN INSPIRERE
Den anden inspiration jeg vil dele her, er en bog der har gjort stort indtryk på mig. Jeg læser mange fede spændende bøger men NØGLER TIL SPONTAN HELBREDELSE af KELLT A. TURNER er virkelig interessant og går perfekt hånd i hånd med ovenstående.
-Forfatteren Kelly Turner ph.d. som er psykoterapeut, forsker, rådgiver og underviser, har blandt andet været rådgiver for kræftpatienter på et stort kræftforskningshospital i USA. Da hun stødte på begrebet *Spontan helbredelse, undrede det hende hvorfor ingen læger interesserede sig for hvorfor og hvordan nogle overlever diagnosen uhelbredelig cancer. Hun fandt over 1000 beskrevne og publicerede eksempler på *spontan helbredelse som ingen havde interesserede sig for at undersøge. Hun besluttede sig for at forske i det, og har rejst i 10 forskellige lande. I jungler, bjerge og afsidesliggende steder og interviewede over 50 ikkevestlige alternative behandlere, og gennemgået de mere end 1000 publicerede cases.
9 FAKTORER DER KAN ÆNDRE DIT LIV
Undersøgelsen har fundet mere end 75 forskellige faktorer der har medvirket på forskellig vis. De 9 der gik igen flest gange er gengivet i temaer i bogen: At ændre kosten radikalt. Kontrol over helbredet At følge sin intuition Urter og kosttilskud. At slippe undertrykte følelser. At øge positive følelser. At modtage social støtte. Dyb spirituel kontakt og sidst, at have gode grunde til at leve. Der er ikke nogen rangordning i den måde de er listet på.
Bogen er skrevet om kræft, men man kan tage det som en inspiration på de områder det giver mening. Om det er almindeligt velbefindende, sygdomme eller ubalancer i kroppen, må være op til den enkelte. Jeg kan ikke stå til ansvar for det der står i bogen. Jeg vil heller ikke forsvare det, eller påstå det er hverken korrekt eller ukorrekt. Jeg synes blot det er meget interessant og i sidste ende handler alt jo om vores overbevisninger. Måske skal du de næste par måneder bruge noget af tiden på at forsøge at booste dit sind, krop og immunforsvar? Gøre dig mere modstandsdygtige og klar til vinteren (og resten af året) og de udfordringer der følger med?
Vækker det et eller andet i dig, så køb, eller lån bogen. Læs i dybden om undersøgelsen, og de indsatsområder du finder mest spændende og relevante.
*Spontan helbredelse defineres i bogen som: (forkortet og sammenskrevet) Når kræft går i sig selv uden brug af kemisk medicin. Kemisk medicin ikke virker og ikke bedre kræften hvorefter der skiftes til alternativ behandling som fører til helbredelse. En kombination af kemisk medicin og alternativ behandling som fører til overlevelse i minimum 5 år, til trods for statistisk overlevelse på under 25%.
SAMARBEJDE MED ANDRE BEHANDLERE
Der er mange måder og veje der kan hjælpe os på vej til at skabe forandringer. Vi er ikke ens, og derfor har vi brug for forskellige terapeuter, med forskellige overbevisninger og forskellige metoder der tiltaler os. En facit liste for den enkelte er umulig at komme med. På de forskellige sider linker jeg direkte til andre behandlere, som jeg har tiltro til eller god erfaring med, eller som laver noget helt andet end mig. Jeg har samlet dem alle på en side her, så du nemt kan få et overblik.