VIRKER ITERACARE & TERAHERTZ FREKVENSTERAPI
Hvordan virker iteracare & frekvensterapi blæseren egentlig? Der er primært 2 producenter af Terahertz Frekvensterapi som producerer kvalitetsprodukter. Den ene producent sælger primært sine produkter gennem Prife under mærket Iteracare. De andre sælger direkte fra fabrikken, websites og via sælgere rundt om i verden. Jeg bruger blæsere fra 2 producenter som jeg har testet, og som jeg oplever leverer kvalitets produkter. Men virker frekvensterapi og hvad kan det gøre for dig?
VIRKER FREKVENSTERAPI BLÆSERE FRA ANDRE PRODUCENTER
Da der er mange producenter, kender jeg naturligvis ikke alle modeller og producenter. Men jeg kender blæserne fra producenten af Iteracare, under navnet Iteracare, og fra samme producent uden Prife/iteracares logo (modellerne premium og pro). Jeg har ligeledes testet flere forskellige modeller fra en af de konkurrerende producenter, og jeg oplever ingen forskel overhovedet. Jeg ved ikke konkret hvor mange producenter og modeller der er, men der er mange. Jeg læser ofte i iteracare/prife forums på facebook, at de andre blæsere er snyd, "fake", "knock-off" osv. Jeg har dog endnu ikke læst om nogen, der rent faktisk har prøve dem og testet dem. Jeg vil heller ikke påstå at alle virker lige godt, for det ved jeg ikke, men dem jeg har testet virker på samme måde.
FORSKELLIGE MODELLER OG PRISER
Modellerne er selvfølgelig forskellige, ser lidt forskellige ud. Og der er forskel på størrelsen af motorerne, og deraf kraften, og lyden, på maskinen. Nogle modeller er mindre og mest egnet til hjemmebrug i kortere tid af gangen. Andre modeller er større og egnet til brug i klinikker da de kan køre i flere timer i træk. Og så er der jo prisen, her er der stor forskel. Priserne svinger fra omkring 1600 kr til 36.000 alt efter hvilken model det er, og om der står prife/iteracara på den eller ej. Overvejer du at købe en hjælper jeg dig gerne videre. Jeg formidler dog ikke Prife/Iteracare, men de samme modeller, (premium og pro) uden prife/iteracare logo på. Samt flere forskellige modeller fra den konkurrerende producent.
SÅ VIRKER ITERACARE & FREKVENSTERAPI EGENTLIG
Virker Iteracare & terahertz frekvensterapi eller ej? Sådan helt generelt er det umuligt for mig at svare på, fordi: For det første, virker Iteracare / frekvensterapi i forhold til hvad? Blæserne er ikke hverken godkendt eller markedsført som medicinsk udstyr. Man kan, skal og må derfor ikke generelt sige at de kan "virke" mod noget som helst. For det andet, så er det forskelligt hvordan folk bruger dem, og til hvad de bruger dem, og dermed også hvad de oplever med dem. Generelt vil jeg sige, at jeg oplever at det gør en forskel på vandet, når man blæser på vandet og "strukturerer" det. Det opleves blødere og mere behageligt at drikke. Det siges, at det ændre molekyle strukturen i vandet, og gør at kroppen bliver bedre hydreret. Om det er rigtig eller ej, ved jeg ikke, for jeg kan ikke undersøge det.
PERSONLIGE OPLEVELSER MED TERAHERTZ FREKVENSTERAPI
Jeg har brugt blæserne 5-6 gange om ugen igennem et år, og har indimellem holdt en pause på nogle dage eller en uge. Jeg blæser mellem ca. 20 og 40 minutter om dagen, og drikker hver dag ca. 2 liter struktureret vand. Jeg drikker vandet hver dag, også i de korte perioder hvor jeg ikke har blæst. De første dage jeg blæste fik jeg hovedpine, irriteret mave og var meget træt. Symptomer som mange tilsyneladende oplever, og som beskrives som udrensningssymptomer. Min mor på 82 år har også lidt udfordringer med sin krop. Jeg gav hende derfor også en terahertz blæser, og jeg har fået tilladelse til at skrive om hendes oplevelser også. Du kan også finde et par videoer om vores forløb med terahertz blæseren på min youtube kanal.
GIGT I FINGRENE OG NATURLIG TØRST
Min mor har noget gigt i sine fingre, specielt ringfingrene og lillefingrene er stive, ømme og smerter i perioder. Jeg gav hende derfor en terahertz frekvensterapi blæser, og instruerede hende i at bruge den. Samtidig bad jeg hende om at drikke 1,5 - 2 liter struktureret vand hver dag. Det med vandet var den største udfordring. Min mor har aldrig brudt sig om vand, og har kun drukket det fordi hun er nødt til det. Da hun startede med både vandet og blæseren, fik hun de samme udrensningssymptomer som mig. Efter kort tid skete der noget meget interessant. Hun begyndte at vågne om natten og være tørstig, og måtte stå op og drikke vand. På en eller anden måde, havde det struktureret vand, blæseren eller kombinationen vækkede hendes naturlige tørst til live. Hun drikker stadig ca 1,5 liter struktureret vand hver dag.
SMERTERNE I FINGRENE FORSVINDER
Smerterne i fingrene tog noget længere tid. Faktisk troede vi nok ikke rigtig på at det ville hjælpe, men jeg opfordrede min mor til at blive ved og ved. Faktisk blæste hun de første 2 måneder både morgen og aften, cirka 2 x 20 minutter i alt. Og lige pludselig, efter cirka 2 måneder forsvandt alle smerterne og fingrene blev mere smidige. Det hold i nogle måneder, og hen over sommeren holdt hun pause med blæseren, og drak kun vandet. Stille og roligt begyndte de at gøre ondt igen, og jeg sagde hun nok skulle begynde at blæse igen. Efter et par uger med 20 minutters blæs om dagen, forsvandt smerterne igen. I dag vedligeholder hun det ved at blæse nogle gange om ugen og drikke vandet hver dag.
BELÆGNINGER PÅ TUNGEN
I mange år har jeg haft kraftige hvide belægninger på tungen, som har generet mig, fordi det ikke ser pænt ud. Jeg ved også, at det er udtryk for en eller anden ubalance i kroppen, som jeg ikke har kunnet få styr på. Jeg har været hos homeøpat, taget forskellige kosttilskud, prøvet zoneterapi, akupunktur og andre tiltag, som har hjulpet kortvarigt. Efter at jeg havde brugt blæseren i kort tid, lagde jeg pludselig mærke til, at jeg overhovedet ingen belægninger havde på tungen. Det er ikke 100% væk hele tiden, men ca. 90% væk, og har været det i et år. Nogle dage er det helt væk og andre dage kan der være en lille belægning. Det har jeg aldrig oplevet før. Om det er det struktureret vand, eller selve blæseren på kroppen der gør det, skal jeg ikke kunne sige.
TØRHED VED MUNDEN OG KLØE I HOVEDBUNDEN
I begge mine mundvige har jeg i flere år haft noget tørhed (psoriasis agtigt), der med mellemrum først bliver rødt og kløende og til sidst helt tørt. Nogle gange klør det så meget, at jeg får kradset hul på huden og der kommer små sår. Min hovedbund bliver også ind imellem tør og kløende i siderne, og også her kan jeg kradse hul på huden. Hvis der er begyndende tegn på kløe, enten ved munden eller hovedbunden, så blæser jeg på det nogle minutter, og så er det væk igen. Det stoppe med at klø efter ganske kort tid, og jeg er ikke generet af det.
ONDT I KNÆENE OG HØJRE FOD
I mange år har jeg haft noget ømhed og irritation i knæene. Nogle perioder mærker jeg det overhovedet ikke og i andre perioder gør det ondt, specielt når jeg cykler. Nogle vil nok mene at det er slid, jeg ved det ikke, men det er blevet markant mindre, efter jeg er begyndt at bruge blæseren. Min fod kom jeg til skade med for mange år siden, og jeg er blevet opereret i den rigtig mange gange. Jeg har ikke længere ondt der hvor jeg kom til skade, men operationerne har ændret min fodstilling. Den ændrede fodstilling gør, at jeg belaster min tæer forkert, og det giver en irritation. Irritation eller nogle gange vil jeg mere kalde det smerter, og det gør at jeg går forkert på foden. Smerter og irritation i tæerne er også klart blevet mindre. Det hænger selvfølgelig også sammen med sko, og jeg vil ikke påstå at det udelukkende skyldes blæseren, men jeg mener det har gjort noget godt alligevel.
TANDSTEN OG PLAK
I nogle af facebook Iteracare grupperne læste jeg et par gange om nogle der skrev og tandsten og plak. De havde været hos tandlægen, og fået af vide, at de overhovedet ingen belægninger havde i munden. Det blev jeg rigtig nysgerrig på, og da jeg bor sammen med en tandplejer, er det ret nemt at undersøge det. Jeg må erkende, at det er alt alt for længe siden jeg har været hos tandlægen. Sidst jeg var der, havde jeg rigtig meget både tandsten og plak. Jeg fik derfor min kæreste til at kigge hvordan det ser ud med plak og tandsten, og der er nul. Der er overhovedet intet, og jeg har nok ikke været hos tandlægen i 3 år. Det er ret fantastisk, og jeg er helt sikker på skyldes terahertz frekvensterapi blæseren.
HVAD VIRKER ITERACARE / FREKVENSTERAPI BLÆSEREN IKKE PÅ
Det kan jeg selvfølgelig ikke svare generelt på. Men, jeg købte primært den første blæser, fordi jeg havde ondt i mit venstre skulderled og i albuen. Jeg har mest ondt om natten, og det er værre i nogle perioder end andre. Det generer mig generelt fra 1-5 på en skala fra 0-10. I en kort periode vågnede jeg af det om natten, og det var værre på det tidspunkt. Og jeg må indrømme at min skulder og albue er blevet bedre, men ikke så god som jeg håbede. Har det så slet ikke virket? Jeg ved det ikke, måske noget, men under alle omstændigheder er jeg tilfreds med alle de andre ting jeg føler jeg har opnået. Det er svært helt at sige om det skyldes blæseren eller ej, men jeg bliver ved at bruge den. Og det strukturerede vand kan jeg slet ikke undvære, det drikker jeg hver eneste dag.
Og nederst på siden er et udvalg, af nogle af de mange blæsere der findes på markedet. Jeg kender naturligvis ikke dem alle, men jeg har indtil videre prøvet 8 forskellige modeller.